Follow

Terrorforherligende islamister skal retsforfølges og udvises!
Siden Hamas’ terrorangreb mod Israel d. 7. oktober, har vi oplevet en eksplosion af antisemitisme og billigelse af terror fra muslimske miljøer.
Dag efter dag afholdes islamiske demonstrationer, hvor aggressive islamister råber antisemitiske og terrorbilligende ytringer samt trusler mod det jødiske folk, som åbenlyst er på kant med loven.
Der bliver fx råbt “det skal løses med Jihad” om situationen i Israel og Gaza.
Der bliver også råbt “Khaybar, Khaybar, O jøder, Muhammeds hær vil vende tilbage” - en reference til det historiske slag i Khaybar i 628, hvor jøder blev slået ihjel, fordrevet og undertrykt af Muhammeds hær.
Disse islamist-ytringer har - henset til konteksten, hvori de fremsættes - reelt karakter af terrorbilligelse og indirekte trusler mod jøder.
I Dansk Folkeparti finder vi det fuldstændig uacceptabelt, at der i dagens Danmark foregår denne slags islamistiske optøjer med terrorsympatiserende budskaber.
Derfor foreslår vi, at politiet nedsætter en taskforce med henblik på at retsforfølge så mange af disse terrorbilligende islamister som muligt.
Det skal prøves ved domstole, om disse terrorsympatiserende islamister kan dømmes for deres billigelse af terror. Hvis det er muligt, skal islamisterne selvfølgelig udvises - jo flere, desto bedre.
Hvis det ikke er muligt at straffe dem, tyder det på, at straffeloven skal ændres, så vi fremover bedre kan straffe terrorsympatisører.
Det er nemlig uacceptabelt, at politiet bare ser passivt til, mens islamisterne fylder vores offentlige rum med antisemitisk propaganda, indirekte trusler mod jøder og billigelse af terrorisme.
Hvis du er enig, så retweet meget gerne!

🐦🔗: nitter.cz/AndersVistisen/statu

[2023-11-09 18:46 UTC]

· · mirror-bot · 0 · 0 · 0
Sign in to participate in the conversation
Mastodon

A Mastodon forum for the discussion of European Union matters. Not run by the EU. Powered by PleromaBot, Nitter and PrivacyDev.net.